Anmeldelse af Jørgen Nancke 2020-06-28T12:58:05+00:00

Anmeldelse af Jørgen Nancke

Har du lært om børns tissemænd og tissekoner?
Jeg mødte forfatter, psykolog og lektor på pædagoguddannelsen Frida Nøddebo Nyrup på det Fynske Bogtræf 2019, hvor hun præsenterede mig for sin bog ”Elba lærer om tissemænd og tissekoner,” jeg fik endda et smil og et signeret eksemplar. Som lærerstuderende på UCL i Odense, og kørende på det sidste år, så var min interesse stor, da jeg jo forsøger at ruste mig til det kommende lærerliv i folkeskolen. Bogen røg derfor i tasken og lå der til for nylig, hvor jeg ryddede op på mit lille kontor, og fandt den igen.

Jeg er såmænd ganske fordomsfri og går ind for en naturlig udvikling, nysgerrighed og det at børn skal have plads til at mærke livet, andre og ikke mindst dem selv – eller det troede jeg i hvert fald… Jeg havde det nok som dem, som lige skimmede og så overskriften på denne anmeldelse…

”Far vil du ikke nok nusse min tissekone – det tror jeg vil være dejligt” spørger børnehavebarnet Elba sin far om, mens de sidder i sofaen, og det med en fin illustration, hvor hun har trukket kjolen op. Jeg følte mig helt forkert. Den røde lampe blinkede i mit hoved, og jeg fik en ”læg bogen væk inden nogen ser dig med den” reaktion, mens jeg var fristet til at holde begge hænder over hovedet, ventede på et ”Freeeze!” fra en svært bevæbnet swat-teams leder klædt i sort, mens en lille lysende rød plet dansede på min pande.

Min kone huskede mig dog på, at den ene af vores døtre, kunne finde på at gnubbe sig op ad vores sofabordsben, da hun var omkring et år gammel, når hun lå på tæppet og legede. Som far til seks sammenbragte børn, har jeg efterhånden set den slags nogle gange, og jeg husker heldigvis ikke at vi har skældt ud, allerhøjest har vi ignoreret det. ”Det er helt ok at du gør den slags, men gør det på dit værelse,” dette var hvad vi sagde til dem da de blev større, måske på Elbas alder. Vi gjorde det nok på den måde, for ikke at skulle gå længere ind i det, ind i det farlige område, hvor de grimme ord ligger og lurer, medierne har klart påvirket os kan jeg mærke.

Senere fandt min ældste datter en kæreste, vi var ude og køre, og jeg nævnte, at hun skulle kunne sige fra og, at hun ikke var tvunget til noget, belært af radioudsendelser om unges seksualliv, hvor de inspireres af de film som de ser på internettet. ”Bare rolig far, det gør jeg også, men det er dejligt og jeg får såmænd også orgasme,” jeg var vildt chokeret, selvom jeg så mig selv som en moderne, moderat trendy og frisk far… Det at sige fra kommer bogen også ind på, det at børn skal vide, at man kan og skal sige fra, og ikke mindst lytte og respektere dette.

Mine egne teenage år var anderledes, ingen film, intet internet… Jeg havde et diskret ringbind liggende under min seng, det med klare plastlommer indeholdende ”Se & Hør” piger – kun iført trusser. ”Laila kan lide at gå lange ture på stranden, og vil gerne være dyrlægesekretær på Lolland…” jo såmænd, det var ret eksotisk. Der gik lidt hyggelige stunder under den orange arkitektlampe, mens mine forældre og venner spillede ”Lige ud” med deres kortklub inde i stuen, til lyden af Henning Sørensens kassettebånd med sørgelige sømandsviser. Jeg er vis på at min støvsugende mor vidste det, men ingen sagde noget, det var ikke forbudt…

Frida Nødebo Nyrups bog er flot illustreret, flotte tegninger, som viser alt, med tekst som matcher. Det var for mig svært at komme igennem, men jeg klarede det, på trods af mine indre konflikter med emnet om børns seksualitet. Bogens anden del løste dog op for det hele.

Frida Nøddebo Nyrup bruger billedet, at hvis man som forældre er angste i tordenvejr, ja så bliver børnene det sandsynligvis også som voksne. Ud af det kan ledes, at hvis børn får oplevelsen af, at ting med deres krop er forbudt eller beskidt, så kan det tages med til voksenlivet. Hvis vi kun var donore og fødemaskiner, så kunne dette måske være ligemeget, men det er vi jo ikke, sex er forbundet med nydelse, hos en selv og hos andre.

Seksualitet hos børn er ikke noget vi kan komme udenom, spørgsmålet er bare: ”Hvordan kan vi komme til at tale om den?”

Frida Nøddebo Nyrup rammer med denne bog, lige ned i den uvidenhed, den konfliktskyhed og den berøringsangst som jeg selv bærer overfor emnet, og som så mange andre også gør det. ”Nogen skal gå forrest” når der skal ændres noget, og det gør Frida Nøddebo Nyrup.

Jørgen Nancke
Lærerstuderende
jona03423@edu.ucl.dk
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M