Anmeldelser af Kurser og Fordrag

Da kurset endnu ikke er afviklet, er der endnu ingen anmeldelser/evalueringer. Vi tillader os dog – efter aftale med et par kursister – at bringe uddrag af evalueringer fra “Kursus i unges seksuelle og kønsmæssige udvikling efterår 2023.

Signe Irminger, Nyborg Gymnasium:
”Virkelig gode og relevante oplæg, spændende diskussioner, super kursus”

”Frida har enorm stor viden på området og er en dygtig formidler. Jeg er blevet meget klogere på unges seksuelle og kønsmæssige udvikling og meget mere bevidst om min egen praksis som underviser og tilrettelægger af seksualundervisning – jeg anbefaler på det varmeste Fridas Kurser”

Anne Lund, Marielundskolen, Kolding

”En grundlæggende viden om børn og unges seksuelle udvikling set ud fra helhedsperspektiv. Ny viden om kønsidentitet.”

”Kurset giver en dækkende introduktion til børn og unges seksuelle udvikling – evidensbaseret med et omfattende kildemateriale. Desuden gives der mulighed for at tage praksiseksempler op undervejs.”

Mette Gravesen, Marielundskolen, Kolding

“At børn og unge også udvikler sig gennem grænseoverskridende adfærd, og at det er i disse situationer, man kan vejlede og potentielt ændre adfærd.”(som et eksempel på viden, Mette Gravesen fik med sig)

“Som seksualvejleder ville det være rart, hvis alle personaler på skolen blev grunduddannet i at kunne samtale med eleverne, om emner, der relaterer sig til seksualundervisning. Tænk hvis vi kunne mindske skam og tabu for vores unge mennesker.”