Om forfatteren Frida Nøddebo Nyrup

Frida Nøddebo Nyrup er uddannet psykolog, lektor i pædagogik samt familieterapeut.

Hendes interesse for børns seksualitet startede i en meget tidlig alder, hvor hun som fængselsbetjent i Kriminalforsorgen arbejdede med resocialisering igennem 10 år. Her løb hun gang på gang ind i unge mænd, der enten havde store problemer med at håndtere deres seksualitet på måder, som samfundet kunne acceptere, eller som havde seksuelle problemer, der stod i vejen for at finde en kæreste. I flere tilfælde kunne disse indsatte huske at have oplevet ydmygelser og forbud i forbindelse med deres seksuelle nysgerrighed i barndommen, og nogle kunne endda berette om episoder med afstraffelse.

I løbet af de 10 år som fængselsbetjent gjorde disse fortællinger om voksne med seksuelle vanskeligheder, at hun fik en mistanke om, at den måde, vi som voksne møder børns seksuelle nysgerrighed på, har stor indflydelse på den voksne seksualitet senere i livet.

Senere blev Frida Nøddebo Nyrup uddannet psykolog og blev lektor ved det, der i dag hedder: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med emnet “Børns seksuelle udvikling”.

Ud over at undervise fik Frida Nøddebo Nyrup her også til opgave at arbejde som konsulent på institutioner med udfordringer omkring børns lege med seksuelt indhold.

Som en del af sin undervisning i emnet seksualitet igangsatte hun forskellige undersøgelser sammen med de studerende. Disse undersøgelser forstærkede blot mistanken om en sammenhæng mellem barndomserfaringer med seksuelt indhold og senere voksenseksualitet.

Som en sidegevinst dukkede der flere andre interessante resultater op. Et par af de mere iøjnefaldende resultater var:

• 41,9% af de kvindelige studerende havde problemer med at opnå orgasme – heriblandt havde en del problemer med at få orgasme i eget selskab, men ikke sammen med en partner.
• Flere ting pegede i retning af, at ikke-imødekommende reaktioner fra de voksnes side ikke blot kunne ødelægge seksualiteten, men også medføre en trækken sig fra det sociale med ensomhed, skam og depressioner til følge.

For at blive klogere på, hvad der lå bag fx det, at en del af de kvindelige studerende havde problemer med at opnå orgasme i eget selskab, men godt kunne sammen med en partner, interviewede Frida Nøddebo Nyrup nogle af de studerende, som havde det svært med deres seksualitet. Det førte til endnu en vinkel på seksualitetens udvikling. De studerende forklarede, at deres udfordringer i forhold til at røre ved og stimulere sig selv hang sammen med, at det føltes klamt og ulækkert, og at det bare føltes forkert at røre ved sine egne kønsorganer. De fleste følte sig skamfulde og ville gerne kunne røre ved sig selv, men det føltes meget svært at ændre på de grundlæggende følelser af, at det var forkert.

I forbindelse med denne vinkel fandt Frida Nøddebo Nyrup gennem litteratursøgninger frem til, at vi som samfund på mange måder er med til at skabe denne følelse af skam ved at røre ved sig selv, som en del kvinder føler.

I den forbindelse har Frida Nøddebo Nyrup formuleret følgende:

Allerede på puslebordet har voksne tendens til at ignorere og evt hurtigt at få givet børn en ble på, hvis de finder interesse i at røre ved egne kønsorganer. Især går det ud over piger, som i forvejen har sværere end drenge ved at lære deres kønsorgan at kende (Nyrup, 2023).

Men også medier har stor magt i forhold til de forståelser vi får med på vejen, og som sætter sig dybt i os. Fx viser en undersøgelse af de 50 mest sete pornofilm på Pornhub, at kvinder stort set aldrig rører ved sig selv, mens manden også sjældent rører ved kvinden ud over at penetrere. Til gengæld rører både kvinden og manden selv ofte ved mandens penis – fx filmer man ofte en udløsning, hvor enten kvinden eller manden selv stimulerer mandens penis (Séguin et al., 2018).

Vi ved fra andre sammenhænge, at vi tager sådanne forståelser med os. Ofte som ubevidste tendenser til at føle og reagere på bestemte måder (Peterson et al., 2017).

Normalt er det sådan, at gentagelser forstærker oplevelsers tendens til at sætte sig som blivende følelser og minder i vores nervesystem (Hart, 2008, s. 67, 2009, s. 32, 2006, s. 16-17). Det kan handle om både gode og dårlige minder. Minder som fx skal hjælpe os til at navigere udenom dårlige oplevelser. Det samme gælder for seksualitet (Bleakley et al., 2008).

I en undersøgelse af hvordan vi som mennesker danner tændingsmønstre fandt Mitchell (2021) frem til, at også enkeltstående oplevelser kan sætte samme type følelsesmæssige aftryk, som vi normalt ser ved gentagelser. Det formodes at handle om, at gentagelserne sker gennem tilbagevendende tanker om fx oplevelser med stærkt følelsesmæssigt indhold. Når man taler om dannelsen af seksuelle tændingsmønstre, kan det handle om, at disse opstår, når tanker kobles med de fysiske rejsninger af hhv klitoris og penis, som naturligt finder sted flere gange i løbet af et døgn – både når vi sover og når vi er vågne.

Der er altså mange grunde til, at vi som voksne skal være opmærksomme på, hvilke forståelser og følelser vi giver vores børn med på vejen i forhold til deres seksualitet.

Bleakley, A., Hennessy, M., Fishbein, M., & Jordan, A. (2008). It Works Both Ways: The Relationship Between Exposure to Sexual Content in the Media and Adolescent Sexual Behavior. Media Psychology, 11(4), 443–461.

Hart, S. (2008). Hjernens udvikling, familiær traumatisering og seksuelle overgreb. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 45(1), 66–84.

Hart, S. (2009). Den følsomme hjerne: Hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd. Hans Reitzel.

Hart, S., f. 1956. (2006). Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaffektiv udvikling. Hans Reitzel.

Mitchell, R. W. (2021). High and Tight, Please: Self-explanations for Experiencing Short Haircuts as Erotic. Sexuality & Culture. https://doi.org/10.1007/s12119-021-09815-y

Peterson, G. R., van Slyke, J., Spezio, M., & Reimer, K. (2017). Habits in Mind: Integrating Theology, Philosophy, and the Cognitive Science of Virtue, Emotion, and Character Formation. Brill.

Séguin, L. J., Rodrigue, C., & Lavigne, J. (2018). Consuming Ecstasy: Representations of Male and Female Orgasm in Mainstream Pornography. The Journal of Sex Research, 55(3), 348–356. https://doi.org/10.1080/00224499.2017.1332152

De mange faktorer, der pegede i retning af, at vi ødelægger børns seksuelle udvikling, hvis ikke vi ændrer praksis, fik Frida Nøddebo Nyrup til at love sig selv, at hun ville bidrage med, hvad hun kunne, for at sikre børn en opvækst med plads til en sund og livgivende seksuel udvikling. En sund seksuel udvikling betyder oven i købet færre seksuelle overgreb, færre uplanlagte og for tidlige graviditeter, færre kønssygdomme osv. Det affødte ideen om en børnebog: ”Elbas lille ABC. Et bidrag til udviklingen af en sund og respektfuld seksualitet”. Det betød også, at hun skulle informere og gøre voksne opmærksomme på den skade, de kunne risikere at påføre børn.

Det har indtil videre ført til en række publikationer om børns seksuelle udvikling samt en række oplæg på konferencer og lignende. Her skal nævnes:

• En videnskabsbaseret og peer-reviewet artikel: Nyrup, F. N. (2019). Vores seksualitet udvikler sig gradvist – også i barndommen. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56 (1).
• Nyrup, F. N. (2020). Kindliche Sexualität revisited. Sexuologie, 27 (1/2)
• Oplæg ved 15^th Congress of the European Federation of Sexology 11.-22. Juni 2021. Dog med tekniske udfordringer.
• Oplæg ved 3rd Virtual Conference on Nursing Education and Health Care, Mississippi, 24.-25. september 2021.
• Oplæg for Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS) d. 5. november 2021.
• Oplæg på Orange Scene ved NewPub på Bogforum i Bella Center Copenhagen d. 7. november 2021